|
f. 1946
jazzpianist, komponist,
arrangør, kapelmester
Det er et privilegium at
være født i et hjem med klaver. Og med musikken som et dagligt
omdrejningspunkt. Min mor underviste i klaver hjemme, min søster gik på
musikkonservatoriet og min far og de andre søskende spillede for sjov.
Der var stort set aldrig fred!
Et liv med musik var meget
tidligt indlysende .Jeg kedede mig da jeg var fire år, så jeg lærte mig
selv at spille boogie-woogie – og glemte det igen!
Det blev til klassisk
musikteori hos den lokale organist, en musiksproglig studentereksamen
fra Aurehøj Gymnasium (1966) og musikstudium på Københavns
Universitet.(1967-73)
Samtidig var karrieren som
jazzpianist i gang. Fra det første orkester Glostrup –trioen til
sammenspil med jazzstjerner som Stuff Smith, Lasse Gullin, Ben Webster,
Dexter Gordon, Clark Terry, Dizzy Gillespie, Randy Brecker, Rasheema,
Bent Jædig, Richard Boone, ogTed Curzon.
Den musikalske
nysgerrighed udviklede sig til en kaleidoskopisk karriere: professionel
musiker, teaterkapelmester , komponist, musikalsk leder af
Radiojazzgruppen, årets revykomponist. Turneer med egne og andres
grupper i ind- og udland, New Orleans, New York, Singapore, Nairobi,
Nuuk, Sct.Croix, jazzfestivaler i Polen, Tyskland, Holland, Frankrig og
Spanien. Radio og TV - programmer, filmmusik, Kabaret big band, mere
kirkemusik, viser, symfonisk musik, performance, følsom rock, tegnefilm
–og stadig med jazzen som et omdrejningspunkt i det musikalske univers.
Jeg tror jeg har skrevet
musik til alt – også et værk til indvielse af en skihopbakke på
Holmenkollen i Norge og senest en opera!
Inspirationen? J. S. Bach,
Jaques Brel, Leonard Bernstein, Bill og Gil Evans, Richard Strauss,
Chick Corea, Bud Powell, Glenn Gould, Igor Stravinsky, John Williams,
Stewie Wonder er oplagte bud blandt favoritterne, men der er ingen
stilmæssige begrænsninger i min musikalske eventyrlyst og stadig ingen
grænser for nysgerrigheden.
Er du stadig
nysgerrig?
Tjek:
CV
projekter
musik
links
Hør f.eks music
clips
|